Publiceret: 05. April 2015 · Senest opdateret: 10. April 2015 · Visninger: 5042
Årsmødet 2015 afholdes mandag d. 4. maj 2015 kl. 18.45 på Restaurant Sejlklubben Frem Strandvænget 65 2100 København
2015 Årsmøde og Generalforsamling Invitation1017.5 KB
Bestyrelsen byder velkommen til nye og gamle medlemmer til dette hyggelige arrangement, hvor vi bl.a. får genopfrisket ferieminder fra opholdet på fjeldstuen og møder medlemmer fra de andre uger.
Som noget nyt tilbyder klubben i år en times sejltur i overdækket båd i Københavns Havn med havneguiden Ole Bertelsen. Turen udgår fra Stubkaj, hvor bilen kan parkeres. Efter sejlturen køres en kort vej til Sejlklubben Frem. Se kort og kørselsvejledning. Vi skal være mindst 30 tilmeldte for at sejlturen kan gennemføres.
Kom til Stubkaj senest kl. 17.20 med aftalte penge til sejlturen, eller kl. 18.45 på restauranten, hvor vi starter med at betale for buffet, købe drikkelse og hyggesnakke.
Kl. 19.00 begynder generalforsamlingen med spisning af buffet bestående af: Lang tids stegt lammekølle med hvidløg & tomat Helstegt oksefilet med urter Sød chili marineret laks Gratineret kartofler med fløde & ost 2 mix salat med årstidens grønt og rødvin sauce Brød & smør Kaffe/the v. buffet samt kage
Tilmelding helst på mail til årsmødet 2015 skal ske senest søndag d. 19. april af hensyn til sejlturen til: Therese Vedel E-mail: Telefon: +45 53616050 På bestyrelsens vegne Christian Skipper Formand
Husk at:
- tilmelde jer i god tid
- betale kontingent til konto Reg. 1551 nr. 4162250
- se klubbens hjemmeside på: www.ruten.no, www.rutenskiklub.dk
- hvis du kun ønsker at deltage i den formelde del af aftenen, skal du alligevel tilmelde dig og betale 30 kr. for kaffe/te.
Kørselsvejledning: Kør til Kalkbrænderihavnsgade og drej ned af Sundkrogsgade. Drej til højre i lyskrydset og kør ned til Stubkaj, hvor I får udleveret parkeringsbilletter. Parker bilen. Det er muligt at tage gæster med på sejlturen for 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 12 år. Af hensyn til parkeringsbilletterne skal I melde tilbage, sammen med tilmeldingen om I kommer i bil. Efter sejlturen: Kør tilbage til Kalkbrænderihavnsgade, drej til højre, og drej igen til højre af Lautrups Gade og drej til venstre af Lautrups Kaj. Kør til enden af kajen og parker. Gå det sidste stykke ind til restauranten.
Share