Rapport fra uge 11
Af Lisbeth & Per Ratenborg
Alle gode gange fire: Ruten i marts. Vi er bedst tilpas
med de lidt længere dage og de knap så hårde frostgrader,
som denne sene vintermåned kan byde på. At
det sent på sæsonen til gengæld, med hensyn til føret,
kan være særligt lunefuldt, lever vi med. Her kommer,
vil til, som tidligere år, at fremhæve de gode faciliteter
som Ruten Fjellstue rummer til præparation skiene.
Ganske vist kan vigtigheden af denne disciplin
diskuteres – bare spørg Berit! Men da vi for nogle år
siden første gang oplevede at spankulere op ad isede
bakker (med uret mod Hattdalseter), overhalende
trætte stakler med bagglid, så var vi lidt betagede. Så
meget for smørereklame.
Året før havde vi været lidt sent ude og den lille hytte,
som ellers er stor nok til os to, var optaget. I stedet
fik vi den venstre halvdel af den store hytte over garagen.
Og det var lidt mageløst for - intet ondt om
Berits ungpigehytte - det er jo noget med pejs.. Denne
duft efter en lang dag i luften. Og så 2 sofaer! Vi var i
år begge meget trætte efter hårde uger på arbejdet,
så det var sagen at indlægge en pause mellem skiturene
og svinge benene op foran pejsen!
Ude på turene oplevede vi, hvordan løypenettet ligesom
var skrumpet! Da vi 4 år tidligere havde taget
turen fra Fefor til Dalseter for at sondere terrænet i
Espedalen, føltes det som en ekspedition som det
skulle tage nogle dage at komme sig over. I år løb vi
til Fefor 2 gange. Var vi mon, trætte eller ej, bare i
rigtig god form? Se, ugen efter løb vi Birkebeineren.
Lisbet udgik udaset halvvejs, mens Per gennemførte
på viljen. Kan hænde, at vi ikke var i så suveræn en
form endda, men at løypenettet i Espedalen skrumper
med kendskabet til det!
Vi har ikke tidligere afsløret, at vi kan finde på at
pjække fra skiløbet en ½ dag: så er vi kørt til Lillehammer
for at pille i sportsforretninger, hvis vi har
haft brug for at supplere med langrendsudstyr, som
det kan være vanskeligt at finde i Danmark. Nu er det
dog gået op for os, at Arthur og Berit også kan være
behjælpelige med den slags.
Også i 2004 listede vi fra hytten til Fjellstuen en aften
for at drikke kaffe, spise hjemmebagte kager og – ikke
mindst – se og gense Arthurs smukke billeder fra egnen.
Det kan vi ikke nok anbefale.
Vi var gået fejl af hinanden ved bestillingen af hytten
således, at vi troede, at vi kunne blive til søndag. Så
strøg af sted på en formiddagstur søndag. Lidt forundrede
var vi over at se rengøringspersonale på vej
ind til os da vi kom hjem.. Men det viste sig, at hytten
var lejet ud til andre friske folk. Og det var jo det. Vi
fik tilbud om overnatning i Fjellstuen, men enedes dog
om at skulle vi pakke ned, så ville vi hellere bare hjem.
Vi pakkede i hast og begav os af sted midt på eftermiddagen.
Men så blev det et uføre. Det tyknedes og
sneen på vejen mod Oslo pakkede til. Så vi drejede af
ved Eidsvoll og overnattede for at køre hjem næste
dag i solskinsvejr. – Det er lunefuldt i marts, men ikke
nok til at skræmme os. Vi har bestilt plads i uge 11 i
2005!