|
Torsdag, 23. februar 2006 15:05 |
Af Flemming Koue
Foto: Flemming Koue
Vinterferien i uge 8 til Ruten begynder allerede om
fredagen i uge 7, når vi sætter os ind i bilen hjemme i
Greve. Aftenen før var Anja kommet med toget fra
Hamburg. Og lillebror Mads, som nu i flere år havde
øvet sig på snow-board og slalomski i Alperne og
Canadian Rockies, længtes tilbage til langrendsløjperne
i Espedalen og han havde tilmed lokket sin veninde
Stine med til Ruten i denne uge. Det var ikke så lidt af
et eksperiment.
Det støvregnede og blev tidligt mørkt nord for
Uddevalla. Ubehageligt kørevejr med en del modkø-
rende trafik og blændende lys. Men hovsa, hvad er nu
det? Et færdselsuheld eller hvad? Vi blev – ligesom andre
forankørende – og adskillige efterkørende - vinket
ind til siden af et talstærkt politiopbud. Det skulle
vise sig at være en fæl svensk fartfælde. Målt til 89 km/
t, hvor der på strækningen ellers var 90 km/t (troede
vi), men i mørket, støvregnen og det meget modlys
havde vi – ligesom alle de andre - overset ét enkelt
skilt med 70 km/t (og der var kun det samme, viste et
tjek på hjemvejen). De svenske færdselsbetjente var
såmænd flinke nok, men det kan man vel også tillade
sig at være til 1200 svenske kroner multipliceret med
antallet af ’laserspottede’ og betuttede klienter. En
ærgerlig stsart på ferien.
.
Møde ved Tonebu
Den eneste trøst var, at kronerne var svenske! Det
skulle vise sig, at andre gik i nøjagtig den samme fartf
ælde på vejen hjem, endda ved højlys dag! Også en
anden stamgæst havde trådt lidt vel hårdt på gaspedalen
– men i Norge. Det kostede 5000 kr., inkl. foto,
at betale pr. efterkrav ved det danske politis mellemkomst.
Berit var i øvrigt ganske velorienteret, hvad
angik de norske fartbødetakster.
Udsigt fra Lohaugen
Sneen i Espedalen var der selvfølgelig - ren og hvid,
som den skulle være, men under turen op gennem
Espedalen bare steg og steg temperaturen, indtil
den var nået op på +7°C ved ankomsten til Ruten
Fjellstue. I løbet af ugen dykkede temperaturkurven
atter under nulpunktet, men de store temperaturhop
skulle senere på ugen vise sig at få uberegnelige
følger for flere af stamgæsterne. Meget
nyttigt og taktisk klogt havde Arthur tidligt på ugen
derfor arrangeret et smørekursus. Produktudviklingen
inden for skismøring-ens kunst har bevirket, at
der nu findes andet end ækelt rødt klister til plusgrader.
Derfor blev skiturene de første par dage i
det herlige varme solskinsvejr også helt fine.
I samme takt som temperaturen faldt, kunne man nu
se flere og flere af gæsterne med iøjnefaldende skader.
Ugen endte faktisk med en ret dramatisk redningsaktion
i fjeldet i løjpen ned fra Bingsbu. Per var
pludselig skredet ud og hoften gået af led. Han måtte
hentes ned med snescooter og slæde og graves forsigtigt
fri. Det forlød senere, at man på sygehuset i
Lillehammer havde kunnet sætte hofteleddet på plads
igen, og at han heldigvis efter al sandsynlighed ikke
ville få varigt men. De mange uheld gjorde så stort et
indtryk på Berit, at hun en overgang gik rundt og lignede
én stor undskyldning på hele Espedalens vegne.
Af andre uheld, som Ruten ikke kunne gøre for, bør
nævnes en kold lungebetændelse, en ulidelig tandpine
med besøg hos en tandlæge i Ringebu og efterfølgende
direkte hjemtransport med tog til Oslo og Säfflebus
til Halmtorvet i København – derefter atter tog
til Svendborg.
På vej til Fefor
De store løjpemaskiner, hvoraf én havde nedbrud i
ugens start, arbejdede næsten i døgndrift for at holde
løjperne farbare. Og de udrettede mirakler. På trods
af det vanskelige skiføre var de kørte løjper fine. Det
blev til de traditionelle ture til Bingsbu, Tonebu, Gråhø
rundt, Tuxen-løjpen. En tur til Helvete blev også arrangeret,
men man kan jo ikke nå det hele. Løjpen til
Fefor ad vejen var helt perfekt og turen gennem
Lomseter var vidunderlig i solen med indlagt forfriskningspause
Men ovre ved Fefor var løjperne elendige.
Det kan de sørme ikke være bekendt.
Susse og Tom fra USA var der selvfølgelig også. Som
lovet havde de medbragt dramatiske billeder fra orkanen
Isabels hærgen på Ocracoke Island sidste år.
Men også Teresa og Ole, som havde været på en spændende
tur til Svalbard i løbet af sidste sommer, havde
forberedt et utrolig flot digitalt diasshow om forholdene
og livet på disse norske øer langt mod nord.
Der var udsolgt til forestillingerne
Tuxen-løjpen rundt
Den traditionelle festaften om torsdagen med Arne
Skipper som den suveræne entertainer bød i år på
nogle nyskabelser. De mange sange og viser, som i
årenes løb er blevet skrevet til denne særlige aften,
var af Inger-Anne, som desværre ikke selv kunne være
med i år, samlet og udgivet i et Ruten-sanghæfte for
uge 8. Adskillige af viserne heri var forfattet af Kirsten
(Albiniussen) fra Svendborg, som nu efterhånden
i mange år har imponeret os med sine unikke
evner til at fastholde ugens (muntre) episoder på vers
og rim i sine lystige viser. Quiz-masterne fra Greve
(artiklens forfatter og Mads Koue) havde også denne
gang udviklet nye ideer. Årets quiz viste på overheads
unavngivne billeder fra Ruten og omegn, og mange,
som ellers troede, de var godt kendt i området, gættede
grueligt forkert. Kampen om præmierne blev derfor
ubønhørlig hård. Aftenen bød på pianistinde med
musikkonservatorium-uddannelse samt oplæsning af
e-mails med hilsener og forudbestillinger til næste års
uge 8. Aftenens afsluttende festfyrværkeri er i uge 8
næppe tidligere set flottere.
Fredagen var den perfekte dag til Tuxen-løjpen. Vejret
kunne ikke være bedre – og så var den ferie slut.
Vi glæder os allerede til næste år.
Mange hilsener fra
Uge 8
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 23. februar 2006 15:07 |
Please wait...
Rejsebreve 
